Om BROEN Horsens

BROEN Horsens er en forening stiftet i 2002, der har som formål at støtte udsatte børn, så de på lige fod med alle andre børn har mulighed for at dyrke fritidsinteresser. BROEN blev stiftet af Hans Søgaard, der også stiftede BROEN Danmark i 2009.

Vi skaffer midler ved at søge fonde, puljer og private, og vi støtter børnene gennem et samarbejde med sagsbehandlere, sundhedsplejersker, SSP, lærere, pædagoger og andre, der har daglig omgang med børn og unge.

I 2022 støttede vi 800 børn og unge i hele kommunen til en aktiv fritidsinteresse og et godt fællesskab med andre børn og unge.

Lav ansøgning

Vi hjælper med kontingent, udstyr og evt. transport, så børn og unge får mulighed for at være aktive i lokale idræts- og fritidsforeninger.

Støt BROEN Horsens

BROEN er afhængig af økonomisk støtte og frivillige, der vil gøre en indsats for børn og unge.

Følgende støtter BROEN Horsens

Sådan arbejder vi

BROEN samarbejder med kommune, foreninger og klubber i lokalområdet.

Vi hjælper med kontingent, udstyr og evt. transport, så børn og unge får mulighed for at være aktive i lokale idræts- og fritidsforeninger med sport, spejder, dans, teater eller lignende sammen med jævnaldrende og voksne rollemodeller.

Det sker i tæt samarbejde med fagpersoner i kommunen og/eller træner, kasserer eller en anden frivillig i lokale idræts- og fritidsforeninger.

Nyheder & Events

BROEN Horsens
Oprettet:

Rock i Lunden Prisen uddelt for første gang

BROEN Horsens
Oprettet:

Donation fra Vissingfonden

BROEN Horsens
Oprettet:

20 års indsats for udsatte børns aktive fritidsliv

BROEN Horsens
Oprettet:

West Pharmaceutical støtter udsatte børns fritidsliv

BROEN Horsens
Oprettet:

Donationer fra loge og politiorkester

    Den gode historie

    Frivillig i BROEN Horsens

    “En pige på 11 år ringer til en af BROENs frivillige en lørdag formiddag og spørger grædende, om hun kan låne penge til en busbillet til Vejle, hvor hun skal deltage i et sportsstævne. Den frivillige vælger at hente pigen og køre hende til Vejle. Da han spørger, om ikke hun kan låne pengene af sin mor, som hun bor alene med, svarer hun med tårer i øjnene: ‘Det ved jeg ikke. Hun gik på Klods Hans (værtshus) i torsdags, og jeg har ikke set hende siden.’ ”

    SFO-distriktsleder

    “Jeg vil gerne på vegne af NN søge om tilskud til et afslutningsstævne, som håndboldklubben skal til i slutningen af marts. NN er en dreng, der i den grad får nogle succesoplevelser igennem sit håndbold, og her er han en del af et fællesskab, som gavner ham ind i sit skoleliv, som til tider kan være svært. Vi håber meget på, at han kan få den oplevelse sammen med sine holdkammerater, da det er med til at styrke ham.” (i ansøgning til BROEN Tønder)

    Mor til børn

    “Kære Susanne og BROEN Vejle! Jeg vil rigtig gerne dele min glæde med jer. Jeg har færdiggjort min uddannelse og har fået job, så nu kan jeg selv stå for mine børns fritidsaktivitet. Tusind tak for de mange års støtte, som I har givet os, til stor glæde og sportslig udvikling som mine børn har gennemgået. I hjælper mange børn og unge, det er utrolig vigtigt for hver enkelt familie og for vores samfund som helhed. Jeg ønsker BROEN Vejle alt det bedste og tak for jeres fantastiske arbejde!”

    Henrik Nielsen

    Henrik Nielsen (K), formand for udvalget for erhverv, beskæftigelse og kultur i Svendborg Kommune: “Det handler ikke kun om motion. Det handler også om at blive del af fællesskaber, hvor der er mulighed for at løfte sig og få et godt liv.” (i artikel om BROEN Svendborg)

    Dreng 10 år

    “Gik til svømning før, det er ikke så dyrt – der skal ikke hele tiden købes nyt tøj og sko. Kunne godt tænke mig at gå til badminton sammen med min bror Lasse og fodboldskole næste år. Har ikke prøvet endnu, da min mor ikke kan køre mig derover. Hilsen Nikolaj.”

    Janne Hansen

    Janne Hansen (V), formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget, Guldborgsund Kommune: “Vi er glade for, at vi her i kommunen har en stærk organisation som BROEN, der tager vare på de økonomisk udsatte børn, så de får samme muligheder som andre børn.” (om støtte til BROEN Guldborgsund)

    Dreng 6 år

    “Jeg vil skrive om, at jeg var rigtig glad for at gå til fodbold. Jeg blev faktisk ked af det, da jeg fik at vide af mine forældre, at de ville melde mig ud af klubben på grund af dårlig økonomi, og at de ikke længere kan betale til et nyt medlemskab til næste år.”

    Nikolai 12 år

    “Det er mega fedt, at BROEN Vejle har sørget for, jeg kan gå til fodbold igen. Jeg startede allerede sidste uge og træner 2 gange i ugen. Det er vildt sjovt at se andre drenge, de er søde. Jeg kan sagtens følge med dem nu. Jeg har også fået en cykel fra jer, så jeg kan komme ud og cykle igen, både i skole og over i skoven. I sommerferien skal jeg på fodboldskole, det glæder jeg mig rigtig meget til. Mega sejt I har givet mig det. Jeg tabte 14 kg de 10 uger, jeg var afsted. Hilsen Nikolai” (om samarbejde mellem julemærkehjemmet i Hobro og BROEN Vejle)

    Pige 8 år

    “Jeg er blevet mere selvsikker og har fået flere venner.”